SoEL og jeg, 2020-
#privatlifeispoliticalstuff 
Jeg kan aldrig gå fra SoEL. SoEL kan aldrig gå fra mig

Sound of Everyday Life, SoEL

SoEL starter i dag. Hver ny genstand eller fotografi vil få et nyt SoEL nr.
Jeg træder med SoEL ud af hamsterhjulet/prekariatet/projekt-menneske-livstilen, hvor jeg føler et konstant destruktivt krav om, at jeg skal sælge mig selv som noget helt nyt hele tiden og gerne i en yngre krop, hvis det var muligt. 
SoEL drejer sig om sårbarhed, dybde, gentagelse, ømhed og sammenhæng. 
SoEL er en kritik af det kapitalistiske konkurrencesamfund og fondingræs, der kræver meget lange nye projektbeskrivelser af nye ideer. Det tager lang tid at skrive og giver tit ikke andet afkast end ondt i den aldrende krop. 
Jeg træder ud af menneskefjendske systemer der sætter kunstneren i et uudholdeligt limbo mellem på den ene side, en holistisk/undersøgende/tøvende kunstnerisk arbejdsproces og på den anden side en afkrævning af arbejdsformer og sprogligheder der mimer hardcore businessmodeller. 
SoEL er ikke en kapitulation overfor en usund samtid, men en fordybelses- og ømhedsrevolution mod en bæredygtig nutid.  

Hvad betyder ”hjem”?
Jeg arbejder med hjemlige steder og tilstande. Jeg er interesseret i hvordan vi opfører os disse steder. Hvordan magtforholdene er. Hvilke rutiner et hjemligt sted har og hvordan de rutiner påvirker dem der bruger stederne. Hvad betyder objekterne i hjemmet for vores identitet og livsanskuelse?
.
Min praksis kræser om hverdagseksistens, oftest med fokus på relationer og ensomhed. Håndarbejde, tegning og fotografi er en tråd igennem mine værker. Til alle tider har mænd og kvinder forsøgt at skabe en ro og et univers igennem håndarbejde og simple processer. De ”stille sysler” har været livsvigtige og livgivende både fysisk, psykisk og relationelt. Jeg ønsker, at genbesøg disse håndværk. Jeg ønsker at advokere for at nål og tråd er værdigfulde virkemidler. 
.
Jeg bruger hvad jeg har omkring mig og det jeg kan finde i genbrugsbutikker og storskrald. Jeg bruger det ordinære fra hverdagen så som huskelister/logbøger, simple tegninger, broderi, gardiner og fotografi.  Elementerne sætter jeg sammen, som jeg vil. 
De stoflige objekter består for det meste af broderede og hjemmesyede elementer. 
Tegningerne er blå kuglepens streger af strik og tegnet som strik. 
Fotografierne er undersøgelse af hjem, krop, ritualer og daglig eksistens.
.                                                      

Om arkivets katalogiseringssystemet for SoEL

Systemet har 6 cifre fordelt tre og tre adskilt med et punktum, XXX.XXX.
Første nr. i katalogiseringssystemet er nr. 018.048 (18 står for årstallet, 48 hvor gammel jeg var i 2018), andet nr. 018.049, tredje nr. 018.050 osv., ved årsskiftet starter systemet igen. I 2019 er det første værk derfor nr. 019.049 (19 (årstal), 49 (hvor gammel jeg er i 2019)).
Ligeledes i 2020, 2021 osv.

Fra værkarkivet og manifestet SoEL, sound of everyday life, Nr. 020.112.
Tanken og Kroppen
En sætning. En dag
.
Torsdag d. 8. december
“Jeg køre bilen mod Nordjylland med min maves impulser for øjnene”
Domestic foto og tekst