www.hjemmeigen.dk
Hjemme igen, 2019-
Et kunstnerdrevet og personligt udstillingssted med fokus på samtidskunst der undersøger ritualer, rutiner, objekter, omsorg og galskab omkring begrebet hjem. 
Hjemme igen er placeret i et vinduesfag i min lejlighed i stueetagen i et ganske almindeligt beboelseskvarter i Aarhus DK. 
Hjemme igen består af et rektangulært vinduesglas i et dannebrosvindue med en hvidmalet kasse bagved og en lille flagholder, som hænger ved vinduet. 
Vinduet er så lavt, at man let kan kigge direkte ind i Hjemme igen fra gaden. Samtidig med at man kigger på kunsten i Hjemme igen, kan man få et smugkig ind i det private hjem igennem det andet vinduesglas i dannebrorsvinduet.
Hvor starter kunsten og hvor slutter den? Hvad er virkeligt? Hvad er hjemmeligt?
Kunst-sociale arrangementer
+Til hver udstilling følger et morgenkaffeselvskab hvor kvarteretsbeboere, venner og gallerigæster hygger sig i mit hjem.
+Man kan også booke en kaffetår med undertegnede på hjemmeigen@annedyhr.dk
Med venlig hilsen Kurator og billedkunstner Anne Dyhr

UDSTILLINGER I HJEMME IGEN
16.maj – 17.juni 2020
Nu vi er her
Af Maria Nørholm Ramouk, Lise Skou og Anne Dyhr
Nu vi er her
Er en spontant opstået flagudstilling afstedkommet af den specielle tid lige nu, hvor corona-krisen flytter rundt på hvordan vi er sammen, vores nærvær og relationer. 
Nu vi er her er en umiddelbar anerkendelse af, at vi kommer et sted fra, men er her nu.
Flagene vil vajre fra tre flagholdere i Øgadekvarteret i Aarhus. Hvert flag vil have en lille tekst tilknyttet fra kunstneren. Tekster og mere info finder du Hjemme ugens hjemmeside her.
Flag-stationer:
Bakkegårdens Kiosk, Fynsgade 6, 8000 Aarhus C.
Af Maria Nørholm Ramouk.
Købmand Smedegaard, Sjællandsgade 103, 8000 Aarhus C. Af Lise Skou.
Køkkenvindues-galleriet Hjemme igen, Fynsgade 17, 8000 Aarhus C. Af Anne Dyhr.


UDSTILLINGER I HJEMME IGEN
28.marts – 25.april 2020
DU JEG
Af Anne Dyhr
DU JEG er et flag om fred, broderi og kærlighed. 
DU JEG er til emigranter og flygtning i Moria-lejren på Lesbos, de hjemløs og udstødte på Klostertorv, til de udstødtes børn, til alle der går og bor i Fynsgade også til de sky og alt for unge reklamebude med anden etnisk herkomst end dansk der traver kvarteret tyndt med halvvåde glitrende tilbudsaviser, når de burde være i skole eller uddannelse, til de Corona-syge, til de ensomme, til dem der har været på skiferie i Syditalien og til dem der ikke tror på noget. DU JEG er et du og et jeg, et os. 
DU JEG handler også om at tro på, at vi kan forandre, at vores hænder/håndværk/nærvær/ vores tråd og nål/ vores kroppe kan forandre og berøre.
DU JEG er et flygtigt flag, det vil være på gaden indtil videre, indtil det måske bliver taget af en forbipasserende eller revet i laser af vinden.

01.feb – 12.marts 2020
Cosmetico / Gøre sig i stand (1)
Af Anne Dyhr
Cosmetico / Gøre sig i stand (1) er en undersøgelse af begreberne toilette, gøre sig i stand, pynte sig.
Hvad er tilstede i disse begreber? Creme, afvaskning, fugt, duft, udglatning, kvalme, olier, sværte, løgn, skønhed, forfald, stank, lånte fjer, fordrejning, overflader, medikamenter, enzymer, alkymi, skam, legesyge, illusion, tæppe fald.
Udstillingen består af installationer, sammenstød og sammensætninger af objekter fundet omkring overstående metafore. Begreberne toilette, gøre sig i stand, pynte sig bliver transformeret i det lille gallerirum og vil sive ud i køkkenet, på hoveddøren, vinduesgesimsen og flagholder. 

5.okt – 5.dec 2019
Sætte på plads
Af HEMSLEY/DYHR
(Smykkeformgiver Helen Clara Hemsley og billedkunstner Anne Dyhr).
Sætte på plads udspiller sig i tre butiksvinduer og et privat køkkenvindue Hjemme igen. De tre butikker er drevet af kvinder fra Danmark, Iran og Vietnam. Alle fire steder referencer til kvindeliv igennem århundrede. 
HEMSLEY/DYHR undersøger disse århundrede gamle kvindereferencer igennem håndarbejde og personlige erindringer. De indtager og lader sig inspirere af de fire forskellige steder med deres domestik inspirerede installationer. 
Materialer og perception bliver sat på plads. 
I Hjemme igen arbejder duoen med lysboks og nylonstrømpe-flag med UTOPIER broderet på.
Steder
Hjemme igen
Fynsgade 17, 8000 Aarhus C
Butikker:
Vietnam Fashion Import; Thorvaldsensgade 15, 8000 Aarhus C 
Broderi Moderne; Nørre Alle 45, 8000 Aarhus C
Ny&C Negle; Ny Munkegade 1a, 8000 Aarhus C