Sætte på plads
af HEMSLEY/DYHR
Et samarbejde mellem smykkeformgiver Helen Clara Hemsley og billedkunstner Anne Dyhr.

Beskrivelse
Sætte på plads udspiller sig i tre butiksvinduer og et privat køkkenvindue, der rummer udstillingsstedet Hjemme igen. De tre butikker er drevet af kvinder fra Danmark, Iran og Vietnam. Alle fire steder referencer til kvindeliv igennem århundrede. 
Vi undersøger disse århundrede gamle kvindereferencer igennem håndarbejde og personlige erindringer. Vi indtager og lader os inspirere af de fire forskellige steder med vores domestik-inspirerede installationer. 
Materialer og perception bliver sat på plads.
Her er Moderlige-forhold-relationer-utopier på spil.

Steder
Butikker:
Vietnam Fashion Import; Thorvaldsensgade 15, 8000 Aarhus C
Broderi Moderne; Nørre Alle 45, 8000 Aarhus C
Ny&C Negle; Ny Munkegade 1a, 8000 Aarhus C
og
Køkkenvindues-galleriet Hjemme igen
Fynsgade 17, 8000 Aarhus C  

Om HEMSLEY/DYHR
I vores kunstneriske samarbejde arbejder vi med hjemmelavede objekter, misfostre, fejl og store diffuse installationer, der kredser om begreberne moderlige forhold, kvindeidentitet og håndarbejde set igennem historien og på tværs af kulturer.
Helen er født og opvokset i Sydafrika og Anne er fra Danmark. Vi har dog det tilfælles, at vi begge to er enebørn og opvokset i turbulente / excentriske familieforløb, hvor håndarbejde var et stabiliserende anker.
Erindringer og opvækstvilkår fra Sydafrika og Danmark vikler sig ind og ud af hinanden og afstedkommer sammenvævede kulturhistorier i vores samarbejde. Vi forsøger at materialisere disse nyskabte fortællinger.
Vi bearbejder identitet, kultur og kontekst igennem utallige samtaler og håndarbejdseksperimenter. Vi både bruger, leger med og misbruger egne moderlige referencer. Vi undrer os, og vi viser denne undren.
Begreberne hjemstavn, moderlighed og identitet går igen i de genfortolkede kulturfortællinger, vi skaber sammen.

Processen
Vores materialebank er uudtømmelig. Den består eksempelvis af mere eller mindre bearbejdede tekstiler, håndarbejde, fotos, lommefnuller, tekrus, hæklepinde, stofrester, broderi, garn, smykker, strik, tøjstumper, kaffekopper og hjemmegjorte infantile keramikvægte, der forsøger at holde det hele på plads.
Vi bruger, hvad vi finder, hvad vi kan låne, og hvad vi har.


 

Vietnam Fashion Import
c-print fra installation
Broderi moderne
c-print fra installation
Ny&C Negle
c-print fra installationen
Køkkenvindues-galleriet Hjemme igen
lysboks-foto fra installation